Centerlejr uden center

Har I tænkt jer at jeres sommerlejr skal foregå til fods, på cykel eller i kano, i det
naturskønne område omkring Skanderborg, Ry og Silkeborg? Så kan Forlev Spejdercenter hjælpe jer med planlægningen af jeres sommerlejr.

 

I har måske lyst til at bruge vores klatretårn eller overnatte en nat eller to på centeret. Måske har I bare brug for hjælp med at transportere oppakning og mad frem til lejrpladser på hiken.


Kontakt os og find ud af hvordan Forlev Spejdercenter kan hjælpe med jeres lejr. Det kan være at I allerede er i fuld gang med planlægningen, og I bare mangler nogle ideer til overnatningspladser. Det kan også være at I bare har tænkt på at det kunne være sjovt med den slags sommerlejr, men ikke rigtig ved, hvor I kan henvende jer, så er det os I skal snakke med.

I centerkurset vil der være mulighed for at komme ned på centret og planlægge jeres lejr med ruter og overnatningspladser.