Sommer på Forlev Beach er et enestående tilbud til klanspejdere og rovere, for at komme på lejr sammen med sin egen klan, sig selv eller med andre klaner. I kan benytte det som en senior- og roverforlejr inden I sammen tager på Spejdernes Lejr 2012 – eller blot dukke op til nogle fede sommerdage på Forlev Spejdercenter.
Vi ved mange klanspejdere har lederarbejde enten i det
daglige eller på sommerlejre, men vi synes at I fortjener nogle sjove aktiviteter, som I kan nyde at vi har planlagt for jer.
Derfor kommer Forlev Spejdercenter nu med dette unikke tilbud, hvor vi tager det bedste fra vores Seniorkurser i efterårsferien og det bedste fra vores sommeruger og mikser det sammen til et brag af en cocktail. Ingredienserne er fede aktiviteter, god mad og socialt samvær!
Venskabsklaner er også velkomne. Bemærk dog at samlinger og lignende vil foregå på dansk, så I skal være forberedt på at give en hånd med at oversætte for jeres venskabsklan.
Gode grunde til at tilmelde dig
de 4 bedste døgn i dit liv:
• Du har aldrig set Forlev Spejdercenter om sommeren.
• Du skal lige finde en ny lejrkæreste, som du kan tage til Spejdernes Lejr 2012 med.
• Du trænger til at møde nye mennesker og de trænger til at møde dig.
• Du synes rejsen til Holstebro og Spejdernes Lejr 2012 er for lang til at klare på én gang.
• Du har lyst til at lave senioraktiviteter med dine nye bedste venner.
• Du ved der er begrænsede antal pladser - vil du med så tilmeld dig derfor NU!
Her er en lille inspirationsvideo: