Venteliste til Seniorkursus 2020

KURSUS AF AFLYST

Kære alle sammen, 

Vi er meget, meget, meget kede af at måtte fortælle jer, at vi er nødt til at aflyse E-20. I lørdags kl. 12 trådte en ny og uventet regel i kraft. Den siger, at man kun kan være undtaget af forsamlingsforbuddet (som vi jo ellers har været) og holde arrangementer for op til 500, hvis deltagerne i "al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, biograflærred, bane eller lignende". Disse regler gælder mindst til og med d. 18/10, og selvom vi jo er vilde med Sommerhuset, synes vi ærlig talt, at det bliver lidt en lang uge for os alle, hvis vi skal kigge på dem non-stop i 9 dage. 

Vi har  talt med Dansk Ungdoms Fællesråd, med Kulturministeriet og med Østjyllands Politi. De eneste, der kunne give os en klar melding var politiet, og den lød sådan her: "Hvis I afholder en spejderlejr som regler er nu, kommer vi og lukker jer....." Og det er vi jo i hvert fald ikke interesserede i. 

Derfor har vi taget den helt vildt ærgerlige beslutning at aflyse efterårets lejr. Det arrangement, vi havde planlagt, overholdt alle gældende regler (undtagen lige den med at sidde ned), og vi havde stort fokus på ikke at lave en større lejr, end vores faciliteter tillod det. Det har været en lang og svær proces hele vejen igennem, hvor vi har balanceret på en knivsæg ift. på den ene side at følge regeringens ønske og anbefaling om at holde gang i fritidsaktiviteterne for børn og unge, og på den anden siden at være bekymrede over den stigende smitte. 

På trods af dette så vi frem til at kunne holde et godt og lærerigt arrangement for alle dem, som havde lyst og mod på at være med. Det viser sig nu desværre at blive en umulighed, og det er vi virkelig ærgerlige over.

Alle tilmeldte klaner har fået besked om dette pr. mail. Heri er også informationer om refundering af deltagerbetalingen.

Spørgsmål kan stilles på Facebook eller på seniorkursus@forlev.dk

Vi håber, at vi i stedet får lov til at se jer alle til næste år.

De bedste Forlev-hilsner

Jakob og Stine,

Lejrledere 

 


 

Tilmelding til venteliste til seniorkursus 2020

Da vi jo i øjeblikket er omfattet af et forsamlingsforbud på 100 personer, har vi været nødt til at lave en venteliste til efterårskurset. 

I kan tilmelde jeres klan nedenfor, og så holder vi jer opdateret, så snart vi ved mere. Vi håber, at de regler, der har været gældende for spejdere i sommer, vil blive forlænget, så vi kan være op til 500. 

Hvis/når der bliver plads til jer på kurset, kontakter vi jer med informationer om det videre forløb. 

Nedenfor tilmeldes klanens kontaktperson og økonomiansvarlige. Når/hvis I får plads, vil kontaktpersonen modtage en mail med et skema til udfyldelse af oplysninger på alle deltagende medlemmer i klanen.

Alle felter skal udfyldes, før tilmelding kan sendes afsted. Både kontaktperson og økonomisk ansvarlig modtager herefter en mail med de informationer der blev oplyst. 

 

Med venlig hilsen 

Jakob og Stine, 
Lejrledere E-20 

 

 

Refusionsregler ved afbud til kursus (altså hvis I melder fra): 
- Ved afbud inden sidste tilmelding refunderes hele kursusafgiften.
- Ved afbud efter sidste tilmelding refunderes en del af kursusafgiften
- Ved afbud lige op til kursus refunderes kursusafgiften ikke 

Ved alle refusions-/afbudssager har den frameldte kursist initiativpligt til at tage kontakt til det pågældende kursus’ lejrledere med relevant information for refusionen (f.eks. bankoplysninger) senest sidste kursusdag.

Refusionsregler ved aflysning af kursus (altså hvis corona blusser op igen og vi ikke kan få lov til at afholde kursus): 
- I tilfælde af, at vi må aflyse kursus, får I refunderet hele deltagerbetalingen. 

Klan
Korps
Kontaktperson

Kontaktpersonen benyttes hvis der er problemer eller lignende med jeres tilmelding.

Økonomisk ansvarlig / fakturaperson

Den økonomiansvarlige skal være myndig og indestår for klanens tilmelding og betaling. Den økonomiansvarlige står ved bekræftelse af nedenstående inde for at have læst og være indforstået med de praktiske oplysninger.