Mikro/Mini lejr (6-10 år)

Tag med på Forlevs Mikro/Mini lejr kaldet MUSlejr, i Pinseferien.

MUSlejr ligger i pinsen og er for hele landets mindste spejdere i alderen 6-10 år og deres ledere.

I kan vente jer en magisk weekend fuld af sjove, spændende og overraskende aktiviteter for de mindste spejdere. Der vil både være fart over feltet, hygge om bålet og tid til at gå på opdagelse på centret. Weekenden pakkes ind i et eventyrligt univers af årets tema, som sætter gode rammer for en rød tråd ungerne kan følge med i. Samtidig foregår hele weekenden i et tempo, som de mindste kan følge med i, og hvor de er i absolut centrum.

Vi har planlagt hele weekendens program, så det eneste i selv skal stå for er lejretablering og mad over bål. Vi har dog en aften med fællesspisning, hvor vi står for maden til alle. Dertil vil weekenden også byde på lederhygge en aften.

Så skal du og dine 6-10-årige spejdere have en sjov weekend sammen med en masse andre spejdere og Forlevs lagmænd, så tilmeld jer MUSlejr i pinsen.