Hvorfor?
Fordi Muslejr på Forlev Spejdercenter er en lejr, der er tilrettelagt specielt for de 6-10 årige spejdere. Vi skaber en fantasiramme, som børnene kender og kan leve sig ind i. Vi laver et spændende eventyrfyldt program med underholdning og forskellige aktiviteter, som er fælles for alle. Gennem sjov, leg, fællesskab og hygge fokuserer vi på at give såvel spejdere som ledere en fantastisk oplevelse. Weekenden igennem vil der være aktiviteter for børnene, både med ledere og uden, hvor I/de har mulighed for at bevæge sig rundt på vores store dejlige område. Børnene får mulighed for at lege med andre spejdere fra hele landet og ikke mindst få en oplevelse, de aldrig glemmer.
Hvad skal vi lave?
Programmet starter lørdag med første samling kl. 14. På første samling byder vi velkommen til alle, og ”Sommerhuset” optræder med første indslag. Herefter er der lejretablering og I har tid til at lave aftensmad. Lørdag aften er der fælles lejrbål, hvor ”Sommerhuset” igen vil optræde. Søndag vil der være fællesdag med aktiviteter hele dagen, som lagmændene og lederne står for i fællesskab. Aktiviteterne er tilrettelagt sådan, at spejderne kan prøve dem i sit helt eget tempo. Søndag aften er der fællesspisning, hvor lagmændene laver mad, og vi alle spiser sammen. Herefter har I mulighed for at afslutte dagen med Mike og hans venner. Lejren slutter mandag efter sidste samling kl. 12:30.
Hvornår?
Muslejren foregår i pinsen fra lørdag d. 7. juni til mandag d. 9. juni. Vi har første fællessamling lørdag kl. 14:00. I skal have meldt jeres ankomst på lejrlederkontoret inden. Sidste samling er mandag kl. 12:30 og varer godt en halv time. Herefter kan I gå til stationen i Skanderborg eller køre hjem i biler eller bus. Vi fragter gerne jeres bagage til stationen, hvis I har brug for dette. Der er mulighed for at leje lejrpladsen fra fredag eftermiddag/aften, men programmet starter først lørdag kl. 14. I har selvfølgelig adgang til vand, rafter og toiletter m.v.
Pris
Prisen for en oplevelsesrig Muslejr på Forlev er uanset alder 245,- pr. person. Med i prisen er lejrplads, faciliteter samt fællesdag inkl. lækker fællesspisning søndag aften. I prisen indgår ikke anden forplejning end fællesspisningen søndag. Der indgår heller ikke transport.
Husk: at de fleste kommuner refunderer en stor del af prisen.
Tilmelding og betaling
Tilmeldingen skal være os i hænde senest d. 12. maj 2024 og er først gyldig, når hele lejrafgiften er betalt og en mail er sendt til muslejr@forlev.dk med antal deltagere, gruppenavn samt hvilken mail, deltagerbrevet skal sendes til.
Lejrafgiften betales forud på Forlevs konto: reg. 5016 konto: 1254094 i Jyske Bank. NB! Betalingen skal være mærket med gren og gruppe. T-shirts og proviant forudbestilles online. Mere information herom kommer i deltagerbrevet.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Alle tilmeldte grupper modtager et deltagerbrev på mail efter sidste tilmeldingsfrist. Her får I alle de nærmere praktiske informationer. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte en af lejrlederne eller Forlev Spejdercenters kontor:
Stine Holbech:
28 74 93 91
Rasmus Kjær:
30 74 54 77
E-mail:
Vi glæder os til at se jer til en fantastisk Muslejr i pinsen!