MUS-lejr 2023

Det vigtige
Start
Slut
Pris
235 kr. (300 kr. ved ankomst fredag)
Kom med til sjov og løjer på MUS-lejr!

Tage dine spejdere i alderen 6-10 år med på en weekend fuld af leg og ballade på Forlev Spejdercenter i pinsen. 

Hvad skal vi lave?

Vi starter med en fælles samling lørdag kl. 14:00, hvor I vil blive budt velkommen af os lagmænd (center-spejderne) og lære centeret lidt at kende. Efterfølgende vil der være lejretablering og tid til at lave aftensmad, inden vi skal til fælles lejrbål, arrangeret af os.

Søndag holder vi en fællesdag, hvor vi alle skal have det sjovt med aktiviteter hele dagen, som lagmændene og lederne sammen står for. Alle aktiviteterne er tilrettelagt således at spejderne prøver dem i deres eget tempo. Dagen skal være en hyggelig oplevelse for spejdere såvel som ledere. Om aftenen spiser vi alle et lækkert måltid sammen, som er er forberedt af lagmændene. Efterfølgende vil I have mulighed for at holde jeres eget lejrbål, eller bare hygge med jeres spejdere efter en lang og sjov dag.

Mandag bryder vi lejren ned og siger pænt farvel til en sidste samling kl. 12.00.

Der vil i løbet af lejren være flere muligheder for at besøge vores Tutte (kiosk) der sælger diverse snacks, drikkevarer og mærker. 

Hvad er inkluderet i prisen?

Lejrplads, faciliteter samt fællesdag inkl. fællesaftensmad. Prisen inkluderer ikke anden forplejning eller transport.

Skulle I ønske at ankomme allerede fredag er den fulde pris 300 kr. pr. person. Bemærk at der først er program fra lørdag.

OBS! Bemærk, at vi søndag holder en "Markedsdag", hvor vi udbyder en masse forskellige aktiviteter for spejderne - og hvor vi også beder om, at I medbringer en aktivitet pr. gruppe/gren. Har I en aktivitet, leg eller et spil, som I synes er sjov og tilgængelig for målgruppen, er det nu, at I skal finde den frem. Alle aktiviteterne samles på vores store Samlingsplads, og så er der ellers fri leg for ungerne. Det plejer at være en kæmpe succes! 

Hvordan tilmelder vi os?

Tilmeldingen skal være os i hænde senest d. 30/4-23. Den er først gyldig, når hele lejrafgiften er betalt og en e-mail er sendt til vores e-mailadresse med antal deltagere, gruppenavn samt hvilken e-mail deltagerbrevet skal sendes til. Tilmelding sker pr. mail til muslejr@forlev.dk

Hvis I til en start er i tvivl om, hvor mange deltagere, I bliver, kan I sagtens nøjes med at fortælle os, at I ønsker at deltage, og så finder vi ud af dét med deltagerantal hen ad vejen. Dette skal også gøres pr. mail til muslejr@forlev.dk

Betaling:

Forudbetales på Forlevs konto:

Registreringsnummer 5016

Kontonummer: 1254094

Husk at skrive gruppe- og grennavn(e) på! 

Hvor kan jeg få mere at vide?

Alle tilmeldte grupper modtager et deltagerbrev på mail efter sidste tilmeldingsfrist. Her får I alle de nærmere praktiske informationer. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte lejrlederne. I kan altid skrive til os på muslejr@forlev.dk 

Vi glæder os!