Forlev Spejdercenter startede i 1968 som Ravnsøcenteret beliggende ved Ravnsø lidt øst for Ry. I 1977 flyttede centeret til den nuværende placering, ca. 4 km nordvest for Skanderborg og skiftede navn til Forlev Spejdercenter.
De frivillige centermedarbejdere kaldes lagmænd og kendes på de røde tørklæder med sort kant. Lagmændene kommer fra hele landet og alle korps. Der er ca. 80 aktive lagmænd, som bruger weekender, ferier og fridage på at holde centeret i stand og afholde vores kurser og lejre.
Forlev Spejdercenter er en forening, som drives på 100% frivillig basis. Centreret drives for de penge, der kommer ind ved lejre samt ved udlejning. Alt hvad der tjenes bruges direkte på spejderaktiviteter og vedligeholdelse af centerets faciliteter.
Foreningen er et selvstændigt, selvejende center, som ikke er tilknyttet et spejderkorps. Du kan derfor frit tilmelde dig vores kurser og lejre uanset tilknytning til korps.