70/9 er en bakke der løber fra lejrgaden op til Forlevs højeste punkt, hvor vores terræn atter planer ud indtil grunden ender hvor markerne starter.
Det er på toppen af 70/9, at du har Forlevs bedste udsigt, som eventuelt kan nydes fra kyssebænken.
Vi bruger typisk bakken til større rafteprojekter som eksempelvis vandrutchebaner, biografer og svævebaner, som I også kan kaste jer ud i, at bygge på f.eks en sommerlejr. Eller I kan udfordre jeres lejrplads-opbygning og forsøge jer med det skæve snit.
På toppen af 70/9 planer terrænet ud og giver plads til en lejr omkring 200 spejdere. Det er også her, at I finder vores naturlige amfiscenen Gryden, som benyttes til lejrbålsarrangementer.